162

ÅRETS BØRNEKLUB 2010

Foreningsnyt
14. november 2010 - 22:43 af: Ole Lund

Lørdag den 13. november 2010 blev en stor dag for fodboldafdelingen i Vodskov IF - måske den største til dato.

.

Blandt landets mange fodboldklubber, valgte Dansk Boldspil Union (DBU) nemlig Vodskov IF som "Årets Børneklub 2010", efter Jysk Boldspil Union (JBU) Region 1 tidligere havde valgt Vodskov IF som regionens børneklub.

Selve kåringen blev gennemført i klubhuset i lørdags den 13. november 2010, hvor formanden for JBU Region 1 og medlem af JBU Børneudvalg Christian Fynsk mødte op i et propfyldt klubhus for at overrække prisen.

I klubhuset var en masse børn og forældre, der senere skulle ud og sælge vores VI julekalendere i byen, men som ikke vidste, hvorfor klubben fik besøg.

Christian Fynsk holder taler

Christian Fynsk holdt en mindre tale om kriterierne for Årets Børneklub og vejen dertil, herunder begrundelsen for valget af Vodskov IF, som han afsluttede med, at "derfor har DBU valgt jer som den bedste børneklub i Danmark", hvilket øjeblikkeligt medførte klapsalver blandt børn og voksne.

Selve prisen, der består af nogle fodbolde, et diplom, et Årets Børneklub flag og en stor pokal, blev overrakt til nogle af klubbens glade og stolte fodboldspillende børn.  

Rådmand for Kultur- og Fritidsforvaltningen Anne Dorte Krog repræsenterende Aalborg Kommune, der i 2010 er breddeidrætskommune, så derfor også fandt det glædeligt, at Årets Børneklub endte i kommunen. Der blev kvitteret med et sæt 7-mandsfodboldmål.

Formand Ole Lund takkede for hæderen og anerkendelsen, som er et stort klap på skulderen til alle fodboldklubbens medlemmer.

Efter talerne var der kagemand med påskriften "Årets Børneklub" og tilhørende saftevand/kage til alle fremmødte, før det store julekalendersalg blev iværksat - i øvrigt i silende regnvejr.


Liv i klubhuset

Begivenheden vil blive yderligere omtalt i Vodskov Avis og på JBU og DBU hjemmesider.

En stolt ungdomskonsulent, formand og kasserer med

de synlige beviser for Årets Børneklub 2010