162

Mikrofodboldskole udsolgt

Foreningsnyt
27. marts 2011 - 21:39 af: Jacob Lohse

Årets børneklub 2010, Vodskov IF, kan nu for tredje år i træk melde udsolgt til Mikrofodboldskolen, der løber af stablen d. 6-8. maj for de børn der er født i 2003, 2004 og 2005.

Det tog kun 16 dage at få udsolgt. Til sammenligning blev de sidste 4 billetter sidste år solgt ugen op til skolestart, så det er gået rigtig stærkt i år.

36 børn, fordelt på 30 drenge og 6 piger vil få en stor fælles fodbold- og legeoplevelse sammen med enten mor eller far, der også deltager aktivt i denne weekend.

De 36 børn fordeler sig på følgende vis:

Årgang 2003 – 16 deltagere

Årgang 2004 – 11 deltagere

Årgang 2005 – 9 deltagere

Af de 36 børn kommer der 7 spillere fra andre klubber end Vodskov, herunder Hjallerup, Sulsted, Vester Hassing og Gandrup.

Indtil videre er der på landsplan udsolgt på 21 ud af 158 værtsklubber. Vodskov If er den første ud af 15 klubber i Region 1, der kan melde udsolgt.