162

Ny "gammel" træner i Vodskov IF Fodbold.

Foreningsnyt
27. februar 2011 - 23:09 af: Ole Lund

Vodskov IF Fodbold har herreseniorafdelingen på plads for 2011. En gammel kending i form af Torben "Tuck" Larsen tager årets træningspas, der flytter tilbage til tirsdage og torsdage kl. 18.30.

"Tuck", der blandt andet trænede Vodskov IF førstehold tilbage i jyllandsserien i 2005, har DBU træneruddannelserne B1 og B2, og dermed har klubbens ynglinge og herreseniorer fået en kompetent træner, som de også selv har været med i valget af. Jakob Kildedal, der var koordinerende for herreseniorholdet i 2010, fortsætter ligeledes, og Tuck og Jakob vil sammen sætte ugens to hold gennem sæsonen.

Vodskov IF vil i foråret have tilmeldt to hold i JBU seniorrække ? henholdsvis det eksisterende serie 5 hold ? og et nytilmeldt serie 6 hold. Grundstammen af spillerne, der allerede har været flittige til træning, kan i dag opdeles i to grupperinger, henholdsvis "de unge" nyoprykkede ynglinge og "de gamle", men det er alles målsætning, at spillerne blandes, så hold sættes i forhold til træningsindsats, ambitioner og niveau.

Første træningskamp spilles i weekenden 5.-6. marts 2011.

Vedhæftet foto af Torben "Tuck" Larsen og Jakob Kildedal.