162

Så kom sæsonen igang for U14A Drengene.

Foreningsnyt
16. april 2011 - 22:34 af: Mads Winther Marklund

Første sæson i A-rækken er imødeset med lidt nervøsitet da en del af spillerne på holdet reelt er U13 spillere.

Mandag d. 11 April mødte de på udebane Skalborg, der er nedrykkere fra Mesterrækken, så på papiret en stor udfordring. Vodskov klarede midlertidig opgaven rigtig flot. Tabte 2-1 men kunne sagtens ud fra spil og chancer have fortjent uafgjort.

Onsdag mødte de så på hjemmebane RKG. Igen et hold, der væsentligt var Vodskov spillerne fysisk overlegne. Vodskov var fra begyndelsen af kampen noget under pres, uden dog at RKG til spillede sig de store chancer. Vodskov bringer sig dog også foran på en rigtig flot solotur af Christian Nyholm, der fra midten af banen på en lang stikning løber fra sin direkte modstander. Skærer flot ind i banen og scorer sikkert.

Kort efter udligner RKG og bringer sig også foran 2-1 på et langskud placeret højt i målet uden chance for Tobias Sittrup. Vodskov holdet, der på dette tidspunkt hænger lidt med skuffen, formår dog at komme tilbage før pausen med udligning til 2-2 på hovedstød af Mark Kjelgaard efter et flot indlæg på frispark fra Frederik Rusz.

2. halvleg er i 20 minutter et massivt Vodskov pres for at bringe sig foran. Der bliver i denne periode spillet rigtig flot fodbold. Pasningsspil, hvor man forsøger at brodere sig igennem til målchancer. Virkelig en fornøjelse at se, at til trods for den store forskel i fysik, tør spillerne fortsætte med at spille fodbold selv om det giver nogle knubs. Den sidst skarphed manglede dog i afslutningerne i denne periode. Som kræfterne slipper op bringer RKG sig pludselig heldigt foran 3-2, desværre på et selvmål. Heldigvis udviste Vodskovspillerne rigtig høj moral og flere måtte æde sig selv mere end en gang.

Kort før tid dribler Emil Christensen sig fri på baglinien og ligger en perfekt aflevering til Mark Kjeldgaard ved forreste stolpe der kan udligne til slutresultat 3-3.

En rigtig lovende sæsonstart der viser at Vodskov kan være med i A-rækken selvom det bliver en udfordrende sæson.