Hele 3-7 blev nederlaget. Underligt nok i en kamp, hvor Vodskov havde langt det meste spil og de fleste chancer, men chancerne blev ikke udnyttet og da forsvaret og målmanden ikke havde en af de bedste dage, blev fejlene kynisk og heldigt udnyttet af et forholdsvis primitivt spillende Solsiden-hold.

Tæt på endnu en hurtig scoring af Vodskov - men 1-0 til Solsiden.
I kampens andet minut var det tæt på at Vodskov som vanligt bragte sig foran, da Simon Krohn på højre fløj rykkede fri af sin back og spillede Nadim helt fri foran mål, men dømte dommeren offside, hvilket var korrekt i denne situation. Var der blevet mål i denne situation, havde kampen sikkert udviklet sig væsentlig anderledes.
Derimod fik Solsiden scoret allerede i det 7. minut i en situation hvor Vodskov forsvaret ikke fik sparket ordentligt væk.
Vodskov-holdet forsøgte at spille fodbold, men alt for meget løb ud i sandet på grund af upræcise afleveringer eller for meget småbold. Farligst var det når vores spillere kom i høj fart og udfordrede det forholdsvise svage Solsiden forsvar. Bjørn Person havde et godt gennembrud efter et kvarters spil og kom igennem forsvaret og forbi målmanden, men vinklen blev for spids Bjørns skud/aflevering var lige i fødderne på en Solsiden-spiller.
I det 20. minut kom Vodskov så bagud 2-0, da det nye midterforsvaret misforstod hinanden , hvilket resulterede i at en Solsidenspiller fik frit løb mod Vodskovs mål og han scorede sikkert.
Endelig scoring 1-2 og Vodskov er stadig med i kampen.
Solsiden spillede igennem hele kampen på lange høje bolde til deres hurtige angriber, men der var også farligt nok. Vodskov spillede sig gang på gang til afslutninger, men enten var skuddet ikke prævist nok eller også fik Solsidens målmand reddet. Vodskov havde muligheder til flere mål i den sidste halvdel af første halvleg, men først i halvlegens sidste minutter lykkedes det Simon Krohn at få bolden forbi målmanden til reducering 1-2.
2. halvlegs oplæg var at fortsætte spillet på fløjene, og at alle skulle være mere konsekvente i spillet ? og så at få de afslutninger i mål!
Men stik imod ønskerne fik Solsiden scoret til 1-3 i 2. halvlegs første minutter på et frispark ind i vores straffesparksfelt og alt for let fik en Solsidenspiller headet bolden i mål.
Men Vodskov fortsatte med at komme igennem Solsidens forsvar- oftest på gennembrud. Anders Nygaard var tæt på men hans skud med venstrebenet gik forbi målet.
Efter ca. 10 minutter lavede Nadim kampens flotteste mål, da han løftede bolden over en forsvarsspiller og flugtede bolden i mål. Det var stadig muligt at få point med fra denne kamp.

Kampen afgjort ved Solsiden scoring til 2-4.
Bagud med et mål fortsatte Vodskov i den næste periode med at presse for udligning, men på trods flere gennembrud og flere skud blev kampen reelt afgjort da Solsiden i det 20. minut scorer til 4-2 i en situation hvor forsvaret ikke fik bolden skudt ordentligt væk. Vodskov satsede i denne periode mere fremadrettet, ved at spille med ekstra angriber, men Solsiden straffede dette og på blot 10 minutter fik de scoret til både 5-2, 6-2 og 7-2.
I kampens sidste minutter lykkedes det Anders Nygaard af få reduceret til 3-7 på et godt langskud.
En kamp som hurtig skal glemmes og i stedet skal der fokuseres på de næste kampe og på at forsvarer førstepladsen i puljen i de sidste 4 kampe.
Jens Kalør