En tur som spillerne havde gjort en flot indsats med at tjene penge til gennem flere sæsoner. Alle spillerne på årgangen havde meldt sig til turen, men på trods af det var truppen smal, og flere af spillerne havde op til rejsen været plaget af småskader. Alle var dog blevet mere eller mindre klar til at tage af sted og var enige om at give den gas på fodboldbanen, så humøret var højt på turen til Holland. Her var vejret med os fra start med 25-30 grader.
Fredagen blev brugt til rundtur på PSV Einhoven?s stadion og en tur i vandland inden kampene, der startede lørdag.
Easter Open er en stor turnering med næsten 450 hold og bare i Vodskovs række var der 24 hold, så der blev spillet 3 kampe både lørdag og søndag mod hold fra England, Belgien, Holland og Danmark.
Spillerne blev under turneringen bakket op af meget entusiastiske ledere og forældre og det blev til 3 sejre og 3 nederlag, hvilket var en utrolig flot præstation. Spillerne gav alt, hvad de havde i sig, og var meget trætte til sidst, da holdet kun have én udskifter gennem turneringen.
Efter aftensmaden søndag tog nogle af spillerne dog endnu en kamp på multibanen ved stadion mod spillere fra et par af de andre hold, mens vi ventede på bussen til Danmark.
Efter 3 dage i Holland med aktiviteter fra morgen til aften var det derfor en flok trætte spillere, der drog hjemad til Danmark. Så der var ro i bussen på vej hjem til Vodskov, hvor vi ankom mandag morgen. Alle var enige om, at turen havde givet en masse gode oplevelser både på og uden for banerne i Holland.

Billedetekst:
Et glad U13 Vodskov fodboldhold incl. træner efter alle kampene ved Easter Open i Holland.