Under hele kampen var der en strid blæst, og det faldt ud til Ø. Brønderslevs fordel fra kampens start. Der blev derfor ? med vinden i ryggen ? lagt et hårdt tryk på drengene fra Vodskov. Vodskovs forsvar blev presset i defensiven, og i flere omgange var der virkelig trængsel foran Mads Starcke i Vodskovmålet.
Midt i halvlegen måtte Vodskov dog kapitulere, og efter et fladt skud fra kanten af straffesparkfeltet stod det pludselig 1-0 til gæsterne fra Ø. Brønderslev. Presset fortsatte mod Vodskovs mål, og selvom Vodskov også kom frem til et par farlige kontra-chancer, blev det alligevel til en føring på 2-0 til udeholdet. Forsvarsspiller Thomas Landgrebe var nemligsærdeles uheldig, da han fik rettet et farligt skud af, som så desværre endte i netmaskerne i Vodskovmålet.
Efterhånden kom Vodskov-drengene dog mere med i spillet. Kristian Nyholm og Nikolaj Faulkner var hele tiden aggressive og konstant farlige med deres pågående angrebsspil. Vodskov fik reduceret til 1-2, og Kristian fik til sidst i halvlegen ogsåtilkæmpet sig et straffespark, som han selv skød?men desværre også brændte.
Vodskov-drengene kom rigtig godt ud til 2. halvleg og havde nu også fordel af medvinden. Allerede efter få minutters spil havde Rasmus Bæhrenz et brag af et langskud, som dog prellede af på overliggeren. Det blev til flere store chancer i begge ender af banen, og kampen var nu meget mere åben. Vodskov-drengene viste vilje og kampgejst, og blev også belønnet med en udligning til 2-2, som var fuldt fortjent.
I kampens slutfase blev der igen skabt chancer til begge hold. På et hurtigt taget hjørnespark til Vodskov blev bolden spillet skråt bagud til Kristian Nyholm, som med et flot skud fik scoret til 3-2.
Nu skulle føringen holdes! Og selvom Vodskov-drengene var trætte til sidst, var det alligevel dem, der kunne fejre sejren, som uden tvivl igen har skabt gejst på holdet.