162

Velkommen til Vodskov Cup 2009Udskriv side

Lørdag den 27. juni - Søndag den 28. juni

 

 
Velkomst
Alle deltagende klubber ønskes velkommen til vores stævne – Vodskov Cup 2009. I år afvikler vi stævnet for 7. gang og har rekord stor deltagelse med i alt 117 hold.

I år har vi deltagelse af 27 hold fra Vodskov Idrætsforening og 90 hold fra i alt 18 andre klubber, herunder for første gang med udenlandsk deltagelse fra Norge. Dette giver en samlet deltagelse af ca. 850 drenge og piger.

Stævnet afvikles som bekendt over 2 dage. Lørdag spiller U5 til U9 drenge og U5 til U 13 piger. Søndag spiller U10 til U15 drenge.

Stævnekontor
Vi henstiller til alle deltagende hold, at de henvender sig på stævnekontoret for registrering umiddelbart efter ankomst til stadion.

I finder stævnekontoret lige ud for terrassen

Information vedr. omklædning findes på tavle som er ophængt ved indgangen til klubhus/omklædning.

På stadion er der ophængt baneoversigter, således i nemt kan finde den bane, hvor det enkelte hold afvikler sine kampe.

I forbindelse med registrering på stævnekontorer modtager hvert hold en kupon til sluch ice. Holdet skal foretage samlet bestilling af slush ice.

Det er en forudsætning for modtagelse af gratis slush ice, at deltagergebyret er indbetalt. Hold som ikke har betalt modtager en mail herom. Sidste chance for betaling er kontant/dankort på stævnekontoret. Kontakt evt. Ole Lund på e-mail onlund@stofanet.dk eller på tlf. 98 19 36 07 herom. Klubber som har behov for en kvittering kan henvende sig til stævnekontoret.

Parkering
Vi har ikke de bedste parkeringsforhold lige foran klubhuset og henstiller til, at området ved Super Brugsen/ Fakta ikke benyttes – idet disse parkeringspladser er forbeholdt forretningernes kunder.

Vi anbefaler parkering i industriområdet overfor Stadion. Ved ankomst fra syd drejes til højre af Følfodvej, hvilket er umiddelbart før 7-eleven. Alternativt kan området nord for stadion i retning af skolen/hallen anvendes. Der er adgang til stadion via gangsti fra Wild West Vej.

Præmier
Der er medaljer til alle U5, U6 & U7.
Endvidere spiller U8-U15 om guld-, sølv- og bronzemedaljer (i rækker med fire hold dog kun om guld og sølv). Der er Vodskov Cup-trold til vinderholdet i hver række. Der er præmieoverrækkelse snarest muligt efter, at sidste kamp i puljen er spillet. Præmieoverrækkelse finder sted foran stævne kontoret på det opstillede stillads.

Opvarmning
Holdet bedes medbringe egne bolde til opvarmning. Vi kan desværre ikke tilbyde jer, at låne bolde til stævnet. Opvarmning kan i øvrigt ske på de frie arealer.

Turneringsreglement
Der spilles efter JBU´s regler, dog med forbehold for mindre justeringer.

1.    Kamp tiden fremgår at det fremsendte kampprogram
2.    Stævneledelsen afgør evt. protester – protester skal være afgivet senest 30 min. efter at kampen er slut
3.    Holdene skal være klar senest 10 min. før det i planen fastsatte tidspunkt
4.    Ved trøjelighed skifter sidstnævnte hold – medbring selv skiftetrøjer
5.    Den almindelige aldersdispensation for spillere født i 4. kvartal året før er gældende

Turneringsafgørelse:
1.    Flest point
2.    Flest points i indbyrdes kampe
3.    Mål difference i alle puljekampe
4.    Flest scoret mål i alle puljekampe
5.    Straffespark
6.    Lodtrækning

Aktiviteter på sportspladsen
Alle aktiviteter i forbindelse med stævnet er GRATIS for alle deltagere inkl. medfølgende søskende.

Ansigtsmaling

Kom og bliv malet som en farlig løve eller en smuk prinsesse!

Lørdag kl. 11-14

Forhindringsbane

Opstilles i forlængelse af opvisningsbanen.

Lørdag og søndag kl. 10-16

Se om du kan slå rekorden!

Hvor hårdt sparker du?

Få målt hastigheden på dit spark mod mål!

Lørdag og søndag kl. 10-16.

Pony trækning (lørdag)

I læhegnet bag opvisningsbanen.

Mulighed for ridetur på en af hestene fra Uggerhalne Sportsrideklub.

Hoppeborg

Kom op hop i hoppeborgen – her kan du boltre dig med dine kammerater!

Lørdag og søndag kl. 10-16

Cafeteria, salgsbod og grill

Der er begge dage åbent for køb af mad og drikkevarer i vores salgsbod, grill telt og cafeteria.

Åbn print-venlig udgave (Word dokument) her