Menu

Hærværk på Vodskov Stadion

image
17. april 2017 kl. 15:40

Det var et trist syn der mødte stadioninspektør Kim Mathiassen, da han 2. påskedag mødte ind på Vodskov Stadion for at forberede banerne til dagens kampe. Ukendte gerningsmænd har i løbet af påsken "moret" sig med at smadre alle sideruderne i udskiftningsboksene. Kim Mathiassen formoder, at gerningsmændene har anvendt hjørneflagene til at slå ruderne ind med. Klubbens bestyrelsen overvejer forskellige former for tiltag mod et stigende omfang af hærværk, da dette efterhånden er ved at udvikle sig til en økonomisk belastning for klubben, ligesom det hver gang lægger beslag på Stadioninspektørens ressourcer. Ressourcer som er beregnet til andet end oprydning og reparation efter hærværk.

"Det er utrolig frustrerende og meget trist, at vi ikke kan have vores ting i fred" siger Kim Mathiassen, og fortsætter: "Dem som har ødelagt udskiftningsboksene har åbenbart ikke andet at tage sig til end at ødelægge andres ting. De burde i stedet melde sig ind i klubben og bruge energien på at spille fodbold"

 

Hjemmesiden bruger cookies Vi samler statistik på vores portaler ved hjælp af cookies for hele tiden at kunne forbedre din oplevelse
Læs mere.
Luk