Menu

Vodskov Cup 2017

image
01. maj 2017 kl. 14:45

For 15. gang vil Vodskov IF invitere dig og din klub til VODSKOV CUP, der spilles i første weekend i skolernes sommerferie – lørdag den 24. og søndag den 25. juni 2017.

Vodskov Cup er en turnering med omkring 180-200 deltagende hold, hvor mange hold og klubber kommer år efter år for at få en god fodboldoplevelse og en god begyndelse på sommerferien – og bedre kvalitetsstempel kan vi ikke få. Tak for det.

Vi lægger vægt på, at det skal være sjovt for både spillere, forældre o...g søskende at deltage, hvorfor vi kan tilbyde andre aktiviteter end fodbold på Vodskov Stadion. Den hyggelige og sociale del er en væsentligt del af rammen omkring Vodskov Cup.

Der spilles i aldersgruppen U5 til U15 for både drenge og piger, hvor de største rækker er opdelt i to niveauer, så vi får nogle jævnbyrdige og spændende kampe. For de mindste (U5 til U7) spilles på de berømte ”Jyske 3-bolds netbaner”, der holder bolden på banen hele tiden, hvorved fodboldspillet bliver endnu sjovere for de mindste.

Læs og se mere på vores hjemmeside www.vodskovcup.dk , hvor du også tilmelder dine hold inden tirsdag den 30. maj 2017.

Vi glæder os til at se en masse tilmeldte hold og glade spillere i den sidste weekend i juni.

Med fodboldhilsen


Vodskov Cup udvalget.

Hjemmesiden bruger cookies Vi samler statistik på vores portaler ved hjælp af cookies for hele tiden at kunne forbedre din oplevelse
Læs mere.
Luk